Dette er tekstversionen af Ny ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa
Klik her for at komme til den grafiske version af Ny ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa




Ny ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa


Lene Høgh er fra 1. januar 2017 konstitueret som ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. Hun kommer fra en stilling som uddannelsesansvarlig overlæge på afdelingen og er desuden overlæge på afdelingens bæltefri afsnit.

Lene Høgh får som en af sine første opgaver at implementere bæltefri afsnit på hele afdelingen i det sønderjyske - et projekt, som hun glæder sig til at komme i gang med.
- Det gør noget ved mennesker at blive fikseret – det sætter spor. Vi skal gøre alt hvad vi kan for at undgå det, og derfor er det en rigtig vigtig opgave at bruge ressourcer på. Det glæder jeg mig til at arbejde endnu mere med sammen med afdelingens øvrige ledere og personale, siger Lene Høgh.
Også indsatsen med at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere er et af de væsentlige fokusområder for den nye ledende overlæge. Første skridt er at vise afdelingen som et godt uddannelsessted, og Lene Høgh har stor opmærksomhed på uddannelsen af yngre læger.
- Jeg interesserer mig meget for uddannelsen af yngre læger. Aabenraa er et rigtig godt uddannelsessted med mange muligheder og det budskab vil jeg gerne have spredt endnu mere, siger hun.
Lene Høgh, 48, bor i Kolding. Hun er gift og har fire børn mellem 13 og 22 år.

Lene Høgh


 

 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk