

|
|||
Psykiatrien i Region Syddanmark søger pr. 1. september 2012 tre psykologer, der har lyst til at videreuddanne sig til specialpsyolog. De tre psykologer får base i henholdsvis Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense og Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding - Augustenborg.
Læs mere om afdelingerne og uddannelsesforløbene
Ansøgning foregår på specialpsykologuddannelsens hjemmeside, hvor der findes opslag med forløbsoversigt, ansøgningsskema, faglig profil samt øvrig information om uddannelsen.
Ansøgningen skal være sekretariatet i hænde senest 30. marts 2012 kl. 12.00.
Der er ansættelsessamtaler 5. juni og ansøgere kan derefter forvente svar senest uge 26.
Specialpsykologuddannelsen er rettet mod autoriserede psykologer, der ønsker at specialisere sig inden for henholdsvis børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri.
Uddannelsen udbydes af Danske Regioner som i 2012 igangsætter 30 uddannelsesforløb i psykiatri og 15 uddannelsesforløb i børne- og ungdomspsykiatri fordelt over landets fem regioner.
Uddannelsesforløbene har en varighed på fire år og består af et års introduktionsuddannelse og tre års hoveduddannelse.
Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring