Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Indvielse af Lokalpsykiatri Middelfart

I disse år åbner Psykiatrien i Region Syddanmark lokalpsykiatrier flere steder i regionen. Og nu fejrer vi åbningen af endnu én – Lokalpsykiatri Middelfart, som vi indvier:

Torsdag 28. juni 2012 kl. 12.00
Teglgårdsparken 101, 5500 Middelfart

Der vil være taler ved regionsrådsformand Carl Holst (V), formand for psykiatriudvalget Freddie H. Madsen (DF) og ledende overlæge Peter Fristed, Psykiatrisk Afdeling Middelfart.

Psykiatrisygehuset vil være vært ved et let traktement, og der vil være mulighed for at komme rundt i huset og se blandt andet lokalpsykiatriens ergo- og fysioterapi.

Pressen er velkommen.

Fakta

Lokalpsykiatri Middelfart samarbejder med de tre vestfynske kommuner Middelfart, Assens og Nordfyn, med i alt 108.000 indbyggere.

Der er omkring 40 medarbejdere fra forskellige faggrupper: Lægesekretærer, læger, sygeplejersker, plejere, psykologer, socialrådgiver, ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Det er medarbejdere fra to forskellige matrikler, der er flyttet sammen. Tidligere holdt de til på Østre Hougvej og Østergade i Middelfart. Flytningen foregik sidst i marts.

Lokalpsykiatri vil i løbet af de kommende år vende op og ned på behandlingspsykiatri, som vi kender den i dag i Region Syddanmark. Lokalpsykiatrierne vil være indgangsport til behandling for voksne borgere. Al behandling tager udgangspunkt i patientens hverdag. Hjælpen skal være hurtig, akut og forebyggende og den skal ske der, hvor patienten har sit liv og sin hverdag.

I dag er der lokalpsykiatrier i Svendborg, Tønder, Brørup - samt i Fredericia og Aabenraa, hvor der senere på året er officiel indvielse.

Lokalpsykiatri Esbjerg samles i nybyggeri i centrum af Esbjerg i efteråret 2013.

Planlægningen af Lokalpsykiatri Odense er i fuld gang, og Lokalpsykiatri Vejle flytter, efter planen, ind i nye rammer i starten af 2015.

Det er målet, at der er lokalpsykiatrier jævnt fordelt i Region Syddanmark inden udgangen af 2015.

Læs mere om konceptet for lokalpsykiatrier her

 

 

 

 

 



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Kommunikationskonsulent Hanne Kopp, Psykiatrien i Region Syddanmark, mobil 2384 5014, e-mail: hanne.kopp@psyk.regionsyddanmark.dk


Tilknyttede filer

Siden er senest opdateret den 02-05-2013
Kontakt



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt