

|
|||
Claus Færch, der er uddannet cand.scient.pol. fra Syddansk Universitet, kommer dermed til at stå i spidsen for landets første telepsykiatriske center.
Centret blev indviet i november 2013 med deltagelse af sundhedsminister, regionspolitikere samt patient- og pårørendeorganisationer. Telepsykiatrisk Center er en afdeling i Psykiatrien i Region Syddanmark og har til huse i tilknytning til de psykiatriske universitetsafdelinger i Odense.
Claus Færch kommer fra en stilling som sekretariatsleder i Center for Inklusion, Odense Kommune. Han har i sin karriere stået i spidsen for en række større projekter – blandt andet et projekt omkring nye it-løsninger til det kommunale sundhedsområde og projekter med fokus på effektiviserings- og budgetprocesser.
I en periode har Claus Færch desuden været tilknyttet Center for Mental Børnesundhed på Aarhus Universitet, hvor han har arbejdet med telepsykiatriske løsninger og forskning.
Claus Færch er 35 år, bor i Odense og er gift med Eva Færch, der er pædagog. Sammen har de fire børn i alderen et til otte år. I fritiden er han en ivrig løber, der ikke går af vejen for hverken halve eller hele marathondistancer. Han er desuden træner i den lokale fodboldklub og aktiv i en valgmenighed i folkekirken.
Læs mere om Telepsykiatrisk Center: www.psykiatrienisyddanmark.dk/telepsykiatri.
Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring