Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilAugust 2017pilFørende forsker i nedbringelse af tvang ansat i Psykiatrien

Førende forsker i nedbringelse af tvang ansat i Psykiatrien

Den britiske professor Joy Ann Duxbury er pr. 1. juli 2017 blevet ansat hos Psykiatrien i Region Syddanmark i tre år med mulighed for forlængelse. Tilknytningen skal styrke psykiatrisygehusets forskningskvalitet og hjælpe med at halvere brugen af tvang.

Den 1. juli 2017 blev Joy Ann Duxbury ansat hos Psykiatrien i Region Syddanmark i en tre-årig stilling som adjungeret professor.

Joy Ann Duxbury bliver tilknyttet Center for Psykiatrisk Sygepleje & Sundhedsforskning, og der er i aftalen mulighed for forlængelse.

Med ansættelsen tager psykiatrisygehuset endnu et skridt i den rigtige retning i forhold til forskningsstrategien i Region Syddanmark, som blandt andet indbefatter øget forskningskvalitet ved eksempelvis en øget internationalisering.

Joy Ann Duxbury er britisk professor og har mange års erfaring som forsker inden for mental sundhed.

Hun kommer fra en position som professor of Mental Health Nursing, Director of Centre for Mental Health & Wellbeing ved School of Nursing, University of Central Lancashire.

Og ankomsten af den nye professor vækker begejstring hos Frederik Alkier Gildberg, der er forskningskoordinator hos Psykiatrien i Region Syddanmark.

Professor Joy Ann Duxbury

- Joy kan bidrage med væsentlige kompetencer i vores arbejde med at styrke internationalisering og udvikling af forskningsbaseret viden inden for området; reduktion af tvang i klinisk psykiatri.

Hun er allerede tilknyttet forskningsprogrammet ”Reduktion af Tvang” ved CPS, og jeg er overbevist om, hun vil blive en gevinst grundet sin centrale placering som formand for det europæiske forskningsnetværk vedr. tvang som én af de førende eksperter i verden, siger han.

I forhold til nedbringelsen af tvang kommer Joy Ann Duxbury også til at spille en stor rolle, da hun med sin viden og erfaring skal være med til bringe nuværende og fremtidig forskning skridtet videre, så Psykiatrien i Region Syddanmark kommer i mål med det overordnede mål om at halvere brugen af tvang i 2019.

- Hensigten med adjungeringen er derudover også at sikre CPS og forskningsprogrammet dyb international forskningsmæssig forankring.

Ikke alene som led i arbejdet på at imødekomme det politiske ønske om en 50 % reduktion af brugen af tvang, men også for forskningsmæssigt at styrke eksisterende og kommende projekter og delprogrammer indenfor Psykiatrien i Region Syddanmark, lyder det fra Frederik Alkier Gildberg.

Med tilknytningen af Joy Ann Duxbury i Center for Psykiatrisk Sygepleje og Sundhedsforskning bliver hun også en del af Institut for Regional Sundhedsforskning under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, SDU.
 



Kontakt
  • Frederik Alkier Gildberg: 51 64 09 65

Siden er sidst opdateret 18-8-2017



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt