Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Et år med forbedringer

Neuroteamet i Børne- og Ungdomspsykiatri Odense afsluttede tidligere på året sidste workshop i arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel. Det betyder, at de i et helt år har haft fokus på forbedringer og arbejdet intensivt med dem igennem tre workshops. Og selvom man i nogle tilfælde har lagt vejen, mens man er gået, så er der generel tilfredshed med udbyttet af forbedringsarbejdet.

På den lille gang hos neuroteamets ambulatorie ved indgang 236 i Børne- og ungdomspsykiatri Odense er der sket meget det seneste år. Udtryk som ’one piece flow’, 5S og standardisering er blevet en del af sproget, og legoklodser er ikke længere kun et legetøj, men kan også bruges som et redskab til at planlægge og skabe overblik.

Og vigtigst af alt: man har skabt et bedre behandlingsforløb for patienterne, og endelig har medarbejderne fået en større indsigt i hinandens arbejde og vigtighed.

Det er nogle af overskrifterne, der står klart godt et år efter, ledelsen og medarbejderne første gang blev introduceret til Den Syddanske Forbedringsmodel, der i bund og grund handler om at gøre tingene smartere – inspireret af Toyotas Lean-principper. Det arbejdes der særligt med i løbet af tre workshops, der hver varer en uge.

Udfordrende arbejde, der har et enormt potentiale
For specialpsykolog Lone Hjerrild Møller, der har været deltager på alle tre forbedringsworkshops, har det været et spændende forløb, hvor hun særligt er glad for, at det er så bred en vifte af professioner, der sammen finder frem til forbedringerne.

- Det har været udfordrende at lære en ny terminologi med så mange begreber, men det er vi kommet godt efter. Det er en rigtig god blanding af ledere og folk fra gulvet, der under workshopsene er sammen om at identificere problemerne og efterfølge afprøve og implementere løsninger på dem.

- Det er spændende, at man fra sygehusets side afsætter tid af til det, og jeg kan godt se, det er den eneste metode til at få implementeret det ordentligt – så arbejdet har givet god mening for mig. Men det tager meget tid, siger hun.

Noget af det, man har ændret, er at få lavet en aktivitetskalender, så patientforløbet er blevet systematiseret – og fremover kan hjælpe med at overholde udrednings- og behandlingsretten på fire uger. Her har legoklodserne spillet en stor rolle.

Inddragelse af medarbejdere og patienter
Oversygeplejerske i Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Lene Granhøj har også været med i forbedringsarbejdet i rollen som sponsor, og hun er stolt af de løsninger, neuroteamet er kommet frem til.

- Noget af det, der er gået rigtig godt, er, at det er personalet, der er kommet frem til løsningerne. Det har haft en enorm betydning for arbejdsmiljøet og glæden ved at have indflydelse på eget arbejde. Ved alle tre workshops har vi fundet ud af, hvor værdifuldt det er at spørge patienterne. Og de har kunnet medvirke til, at vi har fået ændret nogle arbejdsgange, så vi eksempelvis med vores nye kalender har muligheder for at nå det hele på fire uger. Udefra set kan det lyde simpelt at skrue en kalender sammen, men det er det ikke, siger hun.

Lene Granhøj mener i bagklogskabens klare lys, at man i perioden imellem de intensive uger skulle have haft mere fokus på forbedringerne. Hun har dog mod på at arbejde videre med forbedringsmodellen i fremtiden.

- Vi må erkende, at der imellem workshopsene ikke har været godt nok fokus på det. Vi har ikke vidst, hvordan redskaberne skulle bruges optimalt til at fastholde og videreføre forbedringerne, men den viden har vi nu til fremtiden. Vi vil rigtig gerne starte nye spor op, og måske vi skal arbejde med forbedring i lidt mindre skala, for det er en anden ting, forbedringsarbejdet har lært os: forbedringerne behøver ikke være store for at gøre en stor forskel, siger hun.

Godt på vej mod målsætningen
Jimmy Caspersen er en del af det forbedringsteam, der skal udbrede og implementere tankerne bag Den Syddanske Forbedringsmodel. Han har også været med i alle workshopsene, og han kan se en stor fremgang blandt deltagerne, der på forskellige måder er godt på vej mod nogle af de overordnede mål for forbedringsarbejdet.

- Vi startede første workshop i april 2017. Vi er stadig ikke skudt 100 % ind, men vi er nået rigtig langt. Der har været en kæmpe udvikling blandt medarbejderne, som er gået fra at være skeptiske til nu at møde forbedringsarbejdet konstruktivt, hvor jeg især vil fremhæve samarbejdet mellem de administrative og klinikerne. Her har de fundet nogle rigtig spændende løsninger, som i sidste ende forhåbentlig vil gavne patienter og medarbejdere, siger han med henvisning til aktivitetsplanen.

- Der skal stadigvæk arbejdes lidt med det, men hvis det lykkedes, er vi i mål et kæmpe resultat. Jeg kan også høre, at metodikken og værktøjerne bliver en del af sproget, hvilket er et stort skridt mod målsætningen.

Udover aktivitetsplanen er der kommet flere konkrete ændringer i neuroteamet som følger af forbedringsarbejdet: Et nyt og mere overskueligt indkaldelsesbrev er blevet lavet, der er blevet ryddet op i udstyr, så der står kasser klar til KRAM-screening og nogle med legetøj. Man har arbejdet med at give de rigtige lokaler til de rigtige patienter og endelig er indholdet af og forberedelserne til den afklarende samtale blevet optimeret.
 




Siden er sidst opdateret 9-5-2018
Administrationen, Ledelsessekretariatet



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt