Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilJuli 2018pilMarie Paldam Folker bliver afdelingschef i Telepsykiatrisk Center

Marie Paldam Folker bliver afdelingschef i Telepsykiatrisk Center

Det bliver Marie Paldam Folker, der skal fortsætte den positive udvikling for telepsykiatri både regionalt og nationalt. Hun er fra 6. juli ansat som afdelingschef for Telepsykiatrisk Center, hvor hun siden marts 2018 har været konstitueret afdelingschef.

Marie Paldam Folker har i godt tre år været tilknyttet Telepsykiatrisk Center i Psykiatrien i Region Syddanmark, og det bliver også hende, der fremover skal stå for at udbrede telepsykiatri til borgerne. Hun bliver pr. 6. juli afdelingschef i centret, hvor hun siden marts 2018 har været konstitueret afdelingschef.

Hun ser frem til at fortsætte med at bruge teknologi til at gøre en forskel for patienter og borgere, hvor Syddanmark længe har været forgangsregion.

- Jeg glæder mig enormt til at få muligheden for at øge adgang til støtte og behandling og udvikle fleksible behandlingstilbud, så vi kan hjælpe flere, der har en psykisk sygdom. Teknologien vil aldrig være en løsning, der passer alle, den skal tilpasses den enkelte, men der er så mange muligheder i det – og det er dét, der er så spændende og udfordrende, siger Marie Paldam Folker.

- Det giver et stort ansvar, at vi er så langt fremme i regionen med at bruge teknologi, men også mange muligheder eksempelvis igennem forskning. Vi har gjort det længe, og der vil hele tiden komme ny digitale teknologier til og nye måder at bruge dem på, så vi skal hele tiden arbejde med løsningerne kritisk og ansvarligt. Det skal være let for borgere at bruge teknologi, og nye digitale teknologier skal være bedre til at støtte mennesker med psykisk sygdom, så de kan leve det liv, de ønsker. Der er nok at tage fat på, siger hun.

Telepsykiatrisk Center er lykkedes med at skaffe flere eksterne bevillinger til forskning og udvikling af teknologibaserede interventioner i psykiatrisygehuset i tæt samarbejde med psykiatriske afdelinger og eksterne samarbejdspartnere.
 

Fakta om Telepsykiatrisk Center
Telepsykiatrisk Center er en udviklingsafdeling i Psykiatrien i Region Syddanmark. Centret driver Internetpsykiatrien, der er et landsdækkende online behandlingstilbud til borgere med angst og let til moderat depression. Centret udvikler og forsker i nye digitale teknologier i psykiatrien og implementerer digitale løsninger i indsatser på psykiatriområdet til gavn for borgere og patienter.
 

CV
Marts 2018: Konstitueret afdelingschef, Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark
Maj 2015: Teamleder med ansvar for udvikling og implementering, Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark
2012-2015: Seniorkonsulent, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi, Teknologisk Institut
2011-2012: Projektleder, Teknologirådet
2009-2011: Projektleder, Afd. For Forskning og Udvikling, Sundhed, Pleje og Rehabilitering, Professionshøjskolen Metropol
2008-2009: Videnskabelig assistent på Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet
Uddannet antropolog i 2008 på Københavns Universitet

Marie er 42 år gammel og bor med sin mand og tre børn i Roskilde.

 

Marie Paldam Folker er ny afdelingschef for Telepsykiatrisk Center
 



yderligere oplysninger fås hos:
  • Marie Paldam Folker, Tlf.: 23 60 65 89, Email: mpf@rsyd.dk

Siden er sidst opdateret 10-7-2018
Administrationen, Ledelsessekretariatet



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt