Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilAugust 2018pilPresseinvitation: Indvielse af retspsykiatrisk afsnit P2 i Middelfart

Presseinvitation: Indvielse af retspsykiatrisk afsnit P2 i Middelfart

Afsnit P2 på Psykiatrisk Afdeling Middelfart blev i juli 2018 omdannet til et retspsykiatrisk afsnit. Afsnittet består af 14 døgnpladser og bliver officielt indviet den 20. august.

Indvielsen finder sted d. 20. august klokken 15-16 på Østre Hougvej 70 i forhallen ved hovedindgangen til Psykiatrisk Afdeling Middelfart.

Til arrangementet vil der blandt andet være taler ved regionrådsformand Stephanie Lose samt formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, Thies Mathiasen.
 

Program

  • Velkomst ved Administrerende sygehusdirektør i Psykiatrien i Region Syddanmark, Charlotte Rosenkrantz Josefsen.
  • Tale ved regionrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose.
  • Tale ved formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, Thies Mathiasen.
  • Patientfortællinger fortalt af Oversygeplejerske Isabel Gindeberg.
  • ”Retspsykiatrisk sygepleje, forskning og fremtid” ved Lektor i Retspsykiatri og Forskningsleder ved Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Frederik Alkier Gildberg.


Pressen er velkommen og tilmelding sendes til nlc@rsyd.dk.

Fakta om Psykiatrisk Afdeling Middelfart
I Region Syddanmark ønsker man at samle ekspertise og patienter inden for retspsykiatrien på Psykiatrisk Afdeling Middelfart. Allerede i sommeren 2014 åbnede man derfor 70 nye pladser i Middelfart, som skulle hjælpe voksne psykiatriske patienter, som udover deres diagnose også har en dom.

Senere er behovet for disse pladser vokset. Derfor omdanner man nu afsnit P2, som tidligere var et almen psykiatrisk afsnit, til et retspsykiatrisk afsnit. Det er her, de 14 nye pladser skal ligge.

Udover at tilbyde sengepladser varetager den retspsykiatriske afdeling også ambulante mentalundersøgelser, behandling af sædelighedskriminelle samt retspsykiatrisk distriktspsykiatri, som dækker hele Region Syddanmark.



yderligere oplysninger fås hos:
  • Oversygeplejerske Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Isabel Gindeberg: 99 44 81 01

Siden er sidst opdateret 6-8-2018



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt