Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Oplæg med Silas Holst: Min far er dement

Midt i november besøger Silas Holst Psykiatrisk Afdeling Odense for at fortælle om livet som pårørende til et menneske med demens. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Den succesfulde danser Silas Holst er bedst kendt fra TV2’s ”Vild Med Dans,” som han vandt i både 2011 og 2014. Derudover har han medvirket i et væld af teaterforestillinger og musicals. Men nu får du lov at møde ham i en helt anden sammenhæng, når han står frem og fortæller om livet som pårørende til en far med Alzheimers.

Silas Holsts far er en af de ca. 80.000 danskere, der dagligt kæmper med demenssygdomme, hvoraf Alzheimers sygdom er den mest almindelige. Sygdommen påvirker hukommelsen og gør almindelige hverdagsopgaver svære at udføre.

Silas Holst er en af dem, der arbejder for at skabe fokus på sygdommen, som i dag rammer flere og flere mennesker. Fremover vil han også fungere som ambassadør for Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark.

Tag en tur forbi Psykiatrisk Afdeling Odense d. 13. november kl. 19.00-20.30, og hør Silas fortælle sin historie. Arrangementet arrangeres af PsykInfo og Psykiatrien i Region Syddanmark. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Tilmelding foregår via PsykInfo på 99 44 45 46 eller på siden her.



yderligere oplysninger fås hos:
  • Oversygeplejerske Erik Jensen: 99 44 89 01 / Erik.Jensen@rsyd.dk

Siden er sidst opdateret 24-10-2018



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt