Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilDecember 2018pilFunktionsleder fra Svendborg vinder fornem pris

Funktionsleder fra Svendborg vinder fornem pris

Susanne Falck Schmidt fra Psykiatrisk Afdeling Svendborg afsnit P3 modtog fredag den 7. december prisen som årets overskudsleder på Christiansborg.

Årets overskudsleder arbejder i Psykiatrien i Region Syddanmark. Hun hedder Susanne Falck Schmidt og er funktionsleder på Psykiatrisk Afdeling Svendborg.

Det har StressAlliancen, der består af HK, Forsikring og Pension, Hjerteforeningen, FOA, PenSam og Nextstep by Bindslev, besluttet, og Susanne modtager den 7. december prisen og hæderen ved Overskudstopmødet på Christiansborg.

Indstillet af medarbejderne
I Susannes indstilling står der:

”Jeg vil gerne hylde min funktionsleder Susanne Falck Schmidt. Vi har været så heldige at få Susanne som leder på vores afdeling i psykiatrien. Susanne er der altid for personalet, også hvis der er brug for en snak om det, der fylder hos os i personalet, både arbejdsmæssigt og privat. Susanne er lyttende og meget opmærksom på personalets ve og vel. Hun sikrer sig, at personalet trives og har det godt. Susanne er et friskt pust til vores afdeling og er ikke sen til at tilbyde hjælp på gulvet, hvis vi har brug for et par ekstra hænder.”

- Et fantastisk skulderklap
Hovedpersonen selv er enormt glad for prisen.

- At få sådan en pris er fantastisk. Det har gjort mig så glad. Jeg er ydmyg, men det er så dejligt, at mine medarbejdere har indstillet mig. Jeg er på en fantastisk arbejdsplads og har nogle gode ledelseskollegaer. Rammerne her er på plads, så jeg kan udfolde den meget nærværende ledelsesstil, jeg gerne vil, siger Susanne Falck Schmidt.

Til arrangementet var der flere Christiansborg-politikere, og prisen blev overrakt af sundhedsordfører fra Socialdemokratiet, Flemming M. Mortensen.



yderligere oplysninger fås hos:
  • Susanne Falck Schmidt, Funktionsleder afsnit P3. Psykiatrisk Afdeling Svendborg. Telefon 40 38 45 89

Siden er sidst opdateret 7-12-2018
Administrationen, Ledelsessekretariatet



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt