Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilJanuar 2019pilPsykiatrien i Region Syddanmark anerkendes for arbejdsmiljøindsatser

Psykiatrien i Region Syddanmark anerkendes for arbejdsmiljøindsatser

I løbet af efteråret har samtlige afdelinger i Psykiatrien i Region Syddanmark haft besøg af Det Norske Veritas (DNV GL), som har undersøgt arbejdsmiljøet. Nu har psykiatrisygehuset modtaget deres arbejds-miljøcertificering for de kommende tre år.

Psykiatrien i Region Syddanmark har været certificeret efter Kronesmiley-ordningen af DNV GL siden 2012. Det betyder, at psykiatrisygehuset udover at overholde de bestemte lovkrav har sat sig yderligere mål for opretholdelsen af et godt arbejdsmiljø. Det er altså en måde, hvorpå sygehuset sætter en standard til sig selv. Nu har efterårets besøg fra DNV GL resulteret i et nyt certifikat, der gælder for de kommende tre år.

- Det er vigtigt for Psykiatrien i Region Syddanmark at være en god og sikker arbejdsplads, og certificeringen er en vigtig del af hele det arbejde. Der skal lyde en stor ros til alle sygehusets afdelinger for deres indsats. Vi vil i de kommende år fortsat have fokus på, at der altid vil være områder, vi kan forbedre os på, siger administrerende sygehusdirektør hos Psykiatrien i Region Syddanmark, Charlotte Rosenkrantz Josefsen.

Efter certificeringsrunden fulgte en tilbagemelding fra DNV GL. Der var fundet 13 mindre afvigelser, 26 bemærkninger, 28 forslag til forbedringer og 47 rosfærdige tiltag. Der blev blandt andet lagt vægt på, at psykiatrien er en organisation i forandring, hvilket altid vil være årsag til udfordringer. Alle afvigelser blev kategoriseret som mindre afvigelser. Disse kræver en særskilt handleplan, som skal være implementeret i efteråret 2019.

 

Fakta:

  • Da psykiatrisygehuset er certificeret efter Kronesmiley-ordningen af DNV GL, kommer arbejdstilsynet ikke forbi og fører risikobaserede tilsyn.
  • DNV GL gennemfører audit på sygehuset hvert efterår. Hvert tredje år besøger DNV GL alle psykiatrisygehusets afdelinger for at tjekke, om målene bliver overholdt og der kan ske en re-certificering. I de øvrige år besøger DNV GL halvdelen af afdelingerne.
  • Det nye certifikat gælder frem til december 2021, hvorefter DNV GL igen skal re-certificere sygehuset.

 

DNV GL kategoriserer tilbagemeldingerne således:

  • Afvigelser: Forhold, der ikke lever op til certificeringskravene. Disse kræver handleplaner, der skal være implementerede inden efteråret 2019.
  • Bemærkninger: Observationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt kravene bliver efterlevet. Disse forhold får større opmærksomhed ved næste audit.
  • Forslag til forbedringer: Forhold, hvor sygehuset bedes vurdere indsatsen og evt. iværksætte forbedrende initiativer.
  • Rosfærdige tiltag: Forhold, der fremhæves som særligt positive for arbejdsmiljøindsatsen.

 




Siden er sidst opdateret 15-1-2019



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt