Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilMarts 2019pilLouise Schwartz konstitueret som leder af Afdeling for Traume og Torturoverlevere

Louise Schwartz konstitueret som leder af Afdeling for Traume og Torturoverlevere

Specialpsykolog Louise Schwartz overtager ledelsen for regionens specialiserede behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og veteraner.

Den. 1. marts overtager funktionsleder Louise Schwartz jobbet som afdelingsleder i det regionsdækkende tilbud Afdeling for Traume og Torturoverlevere (ATT), der har til huse både i Sundhedshuset i Vejle og i den nyligt indviede Lokalpsykiatri Odense.

Louise Schwartz er uddannet specialpsykolog og har været ansat i psykiatrien siden 2001. Hun har arbejdet med feltet i en årrække, før hun i 2015 fik ansvaret som behandlingsleder og ledende psykolog på afdelingen.

Klik her for at se i fuld skærm
Louise Schwartz
FOTO: Lasse Olsson

- Jeg vil først og fremmest fortsætte den kurs, der er lagt for vores afdeling. ATT skal fortsat være et godt sted at arbejde, og vi skal fortsat yde en høj service til vores patienter. Jeg ser også frem til at bidrage ved tilblivelsen af den kommende psykiatriplan, hvor vi skal sørge for at synliggøre vores patientgruppe, siger Louise Schwartz.

Hun vægter desuden det eksterne samarbejde højt.

- Det er i de hele taget vigtigt, at vi er synlige og kommer på landkortet ikke mindst i forhold til vores samarbejdspartnere i kommunerne siger Louise Schwartz.

- Med konstitueringen af Louise Schwartz har vi fået en engageret og kompetent leder, som kan sikre både kontinuitet og udvikling for patienterne og vores personale, og vi ser frem til et godt samarbejde, siger Charlotte Rosenkrantz Josefsen.

Louise Schwartz afløser Ulla Wernberg-Møller på posten.

FAKTA OM ATT

Specialiseret tværfaglig behandling
På ATT varetages den tværfaglige behandling af psykiatere, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, familiebehandlere og socialrådgivere. Patientgruppen er mennesker med PTSD og traumer efter oplevelser med krig, flugt og tortur ex flygtninge og krigsveteraner.

Rådgivning og formidling
ATT har fokus på rådgivning og formidling i konkrete sager eller mere generelt til f.eks. jobcentre, andre sygehusafdelinger, lærere, pædagoger og socialrådgivere.

Metodeudvikling og forskning
ATT er gennem udviklings- og forskningsaktiviteter med til at forbedre indsatsen over for flygtninge og veteraner med svære og komplekse traumer. Vi samarbejder med andre behandlingscentre og eksperter på området.

Yderligere oplysninger

 Louise Schwartz:  23 64 21 43




Siden er sidst opdateret 1-3-2019
Administrationen, Ledelsessekretariatet



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt