Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrienpilÅbent Hus på Psykiatrisk Afdeling Vejle d. 3. november 2019

Åbent Hus på Psykiatrisk Afdeling Vejle d. 3. november 2019

Hvad er moderne psykiatrisk behandling anno 2019? Mange af svarene kan du få, når vi inviterer alle interesserede indenfor til åbent hus på Psykiatrisk Afdeling Vejle på næste søndag fra kl. 11 til kl. 14.

Kom med ind og se hvordan arkitekter i samspil med patienter og medarbejdere har fået skabt nogle helt unikke bygninger, der underbygger behandlingen og skaber ro omkring patienterne.

Tag bare hele familien med og hør vores sygeplejersker fortælle om, hvad vi fx bruger medicinske algoritmer til eller kom med i vores gymnastiksal og hør en af fysioterapeuterne fortælle, hvordan motion spiller sammen med den øvrige behandling.

I kan også se, hvordan vi bruger forskellige kreative sysler terapeutisk i kombination med sund mad, sang og musik. Alt sammen for at vi kan give vores patienter den bedste og mest skånsomme behandling.

På afdelingen arbejder vi også sammen med foreningen SIND for at finde besøgsvenner til indlagte patienter. Og du kan høre om mulighederne for selv at blive besøgsven.

Psykiatrisk Afdeling Vejle er også en uddannelses- og forskningsinstitution. Her uddanner vi læger, sygeplejestuderende, social- og sundhedsassister, fysioterapeuter og lægesekretærer, der alle får en del af deres uddannelse her hos os.

Uddannelsen på afdelingen gør, at de uddannelsessøgende også på tværs af uddannelser lærer at imødekomme patienter og pårørendes behov, når livet gør ondt.

Endelig kan du se, hvordan elektrochokbehandling (ECT) bliver lavet i dag.

Vi glæder os til at møde dig og alle dem, du tager med.

 

Kontakt

Oversygeplejerske Peter Jezek 99 44 75 01


Siden er sidst opdateret 28-10-2019



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt