Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilNyheder fra psykiatrisygehusetpilMistrivsel skal fanges, før det bliver til psykisk sygdom

Mistrivsel skal fanges, før det bliver til psykisk sygdom

En række sparringsteams i regionen gør afstanden mellem de kommunale og regionale indsatser mindre og sikrer hurtigere hjælp til børn og unge, der af forskellige årsager har det svært. Vi var med til et møde, hvor en 15-årig pige og hendes mor fik sparring og hjælp. 

Det store mødelokale i Aabenraa virker halvtomt, da sparringsteammødet starter. Klokken har lige rundet 10.30, men efter en kort præsentationsrunde af deltagerne bliver det hurtigt klart, at mødets dagsorden er alt andet end tom. 

15-årige Julie og hendes mor Dorthe er mødt op. Familien har takket ja til at få vendt deres sag for projekt Fremskudt funktion efter flere års kamp med frustrationer og mistrivsel. I håbet om at få hjælp, så Dorthe kan lægge bekymringerne om Julies selvskade væk.

Det er ikke et spørgsmål om selvskaden sker igen, men hvornår.

Der er også en kommunal kontaktperson og Julies klasselærer til stede. Hertil fem medarbejdere fra projektet med baggrund fra både regionen og kommunen. Plus en journalist og en fotograf, der har fået lov til at overvære snakken.

“Det handler om at hjælpe Julie”, som moren berørt siger med tårer i øjnene i starten. Hård skolegang har resulteret i mistrivsel Alle hører historien om nogle svære år for Julie i skolen med mobning og ordblindhed og hvordan hendes selvskadende adfærd startede, efter hun blev udsat for overgreb af sin far, som hun ikke har kontakt til mere.

Hun har været henvist til et udredningsforløb i psykiatrien, men det blev vurderet, at Julies symptomer ikke kræver psykiatrisk behandling. Det er unge som Julie, projektet fremover skal hjælpe.

Ved at samle alle fagfolk, der er omkring den enkelte, i et sparringsteam, slipper familien for situationer, hvor sekto- rerne ikke taler sammen. Målet er at henvise til den rette hjælp så hur- tigt som muligt, så symptomerne hos eksempelvis Julie ikke udvikler sig så meget, at det ender med en psykiatrisk diagnose.

- Vi har ikke myndighed til noget her, men vi har fået samtykke til at dele informationer om den konkrete sag i et lidt mere åbent forum med kommunale og regionale fagfolk, så vi sammen med familien kan råd- give og henvise til det mest egnede tilbud til dem, så de kan få det bedre, siger Gitte Matthiesen, der er ansat i projekt Fremskudt funktion.

Sagen skal behandles kommunalt

Resultatet fra dagens møde blev, at den kommunale kontaktperson i den kommende periode skal mødes mere jævnligt med Julie.

En gang om ugen, og det er ikke Julie, der skal tage initiativ. Det vil ifølge Gitte Matthiesen sikre, at der er en konti- nuerlig kontakt til Julie, så hun ikke risikerer at blive tabt, inden den børnefaglige undersøgelse er fær- diggjort, og hun kan få den rette hjælp. Derudover tilbydes moren samtaler med psykiatrisygehuset.

- Det er helt klart, at der ikke er noget i denne sag, der kræver psy- kiatrisk behandling. Det, der sker nu, er, at vi har igangsat en konti- nuerlig kontakt – og så sikrer vi som team, at undersøgelsen færdiggø- res inden længe, så et mere fast til- bud kan igangsættes.

Hendes selvskadende adfærd kan i værste fald ende med en kontakt til psykiatri- ens akutfunktion og måske også en indlæggelse.

Men mere vil det hel- ler ikke være, fordi problematikken skal klares på anden vis. Og det kan godt have en negativ effekt, fordi en hurtig udskrivelse kan føles, som om ingen rigtig vil hjælpe en, der har det svært.

Moren fortæller, at hun synes, at projektet er rigtig godt og kan hjælpe mange familier fremover i en svær situation. Hun er efter mødet blevet mere optimistisk omkring fremtiden, selvom hun sta- dig afventer at få afklaret det ende- lige tilbud til hendes datter. - Jeg følte, at vi i høj grad blev hørt.

Det er overvældende og rart at høre, at der er så mange mennesker, der er til stede for at hjælpe os. Vi kan mærke, at vi er kommet hurtigere igennem systemet, og hjælpen virker tættere på, siger hun. Mor og datter optræder efter eget ønske under ændrede navne i artik- len.

Redaktionen er bekendt med deres rigtige navne. Julie er i øvrigt på en skole nu, hvor hun trives meget bedre. 

Gitte Matthiesen (th), er ansat i projekt Fremskudt funktion. Her er hun på sparringsteammøde med andre syv fagfolk for at give Julie og Dorthe den rette rådgivning, så Julie kan få det bedre. Beslutningen blev, at den unge pige skal have mere kontinuerlig støtte, indtil den kommunale børne- og familieundersøgelse kan give mere konkret hjælp. Moren blev samtidig tilbudt samtaler med psykiatrifagligt personale.

Gitte Matthiesen (th), er ansat i projekt Fremskudt funktion. Her er hun på sparringsteammøde med andre syv fagfolk for at give Julie og Dorthe den rette rådgivning, så Julie kan få det bedre. Beslutningen blev, at den unge pige skal have mere kontinuerlig støtte, indtil den kommunale børne- og familieundersøgelse kan give mere konkret hjælp. Moren blev samtidig tilbudt samtaler med psykiatrifagligt personale.

FAKTA

SAGERNE TIL FREMSKUDT FUNKTION KAN INDSENDES VIA de regionale projektmedarbejdere, der eksempelvis fra en kollega får tilsendt sagen om et barn/ungt menneske, der efter et udredningsforløb ikke tilbydes behandling i psykiatrisygehuset. Sagerne kan også komme fra det kommunale system eller praktiserende læge.

ALLE 22 SYDDANSKE KOMMUNER DELTAGER I PROJEKT FREMSKUDT FUNKTION, og i hver kommune er der et sparringsteam, der jævnligt mødes og giver en vurdering og rådgivning af konkrete situationer.

I sparringsteamet sidder der fast følgende medlemmer: Kommunale PPR-psykologer, 1-3 regionale sundhedsfaglige medarbejdere samt én kommunal socialfaglig projektkonsulent.

Derudover kan der tilknyttes deltagere, som har tilknytning og kendskab til barnet/den unge. Ligeledes kan barnet/den unge selv eller forældrene samt pårørende deltage.

I år har der været familiedeltagelse i cirka 80% af sagerne Læs mere om projektet på www.fremskudtfunktion.dk.

125 UD AF 336 SAGER HAR RESULTERET I EN DIREKTE INDSATS PÅ MØDET TIL DEN ENKELTE.

 

OBS: Artiklen er er bragt i juniversionen af psykiatriens medarbejderblad PS! og kan deles uredigeret eller i brudstykker med kildehenvisning. Billeder kan hentes hos og deles efter aftale med fotograf Lasse Olsson (21 14 54 45)




Siden er sidst opdateret 6-7-2020



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring